

På formland messen spring 2006 gik Base212 fra at være et skrivebordsprojekt til gå i luften. Messen gik godt… danskerne havde tilsyneladende brug for en virksomhed der repræsenterede retro på en meget grafisk måde uden at svælge i en typisk 60’er palette.
På selvsamme messe et halvt år efter introducerede vi vores første dørmåtte-design: Flowermat, som blev startskuddet til en række tæppedesigns og en masse omtale.
I dag er omdrejningspunktet fortsat det samme – et godt kig tilbage i tiden og et finurligt twist så looket og fortolkningen passer til år 2010. Vi har både fokus på materialevalg, farver & former og det er ofte med et glimt i øjet vi udvælger produkter til kollektionen.
Vi distribuerer fortrinsvis til Skandinavien og de produkter vi selv designer produceres lokalt – her i Danmark. Det har vi en klar holdning til at de skal og vi er lykkelige over at det er muligt.
Hjertelig velkommen i Base212 ’s univers. God fornøjelse …
