

’Plutoprodukter’ er en svensk virksomhed der i 1996 startede med et ganske smalt sortiment. I dag findes der flere end 500 varenumre i deres kollektion.
Bag Plutoprodukter står Hans Hallberg, som designer alle produkter og ved sin side har han Annika Lefverth som er Hans’ partner både i firmaet og privat.
Plutoprodukter designer og producerer accessories til hjemmet og satser på det der lille ekstra som krydrer hverdagen – lysestager, bordskånere, servietholdere, knager, køkkentekstiler og meget meget mere. Alle udformet i mønstre og former taget direkte fra naturen.
Langt den største del af Plutos sortiment produceres i Sverige.
Se mere på: www.plutoprodukter.se
