

Sandra Isaksson er kvinden bag Isak. Hun er svensk og har studeret grafisk design & illustration på Designskolen i Kolding og i dag bor hun i England, hvor hun har sit designstudio.
Isaks produkter er fremstillet med det enkle formål at gøre vores hjem lidt finere og vores hverdag lidt gladere.
Til langt de fleste produkter er der anvendt træ & papir – og Isak har stærke principper om genanvendelse og er meget miljøbevidste. Derfor er al emballage også genanvendeligt; alle bakker & skærebrædder kommer i en fin bomuldspose med farverigt tryk på og kopperne leveres i smukke æsker.
Isaks produkter kræver meget håndarbejde og langt de fleste produkter fremstilles i Europa.
Se mere på: www.isak.co.uk
